lørdag den 22. juni 2013

Og hvad køber stylisten så?

Ja, faktisk skulle 2013 være mit tekstile 0 år - forstået på den måde, at jeg ikke skulle købe noget tøj/tilbehør hele året....

Lad mig bare være ærlig; det er ikke lykkedes!

Jeg har før skrevet, at jeg har et farligt job og inspirerende job. Det holder jeg stadig fast på - for selvom jeg har været opmærksom på mit 0 år, så er det sammenfattende blevet til noget mere end hvad godt er ;-) Eller, lad mig sige det på den måde, det er blevet til meget mere og meget godt ;-)

Jeg blev fristet i går, da jeg var ude med en kunde og hele kbh var på udsalg - det har så resulteret i, at jeg tænkte i dag, at jeg måtte vist hellere se, hvad det var blevet til af indkøb i det sidste halve år -

Så tænkt, så gjort; alt blev fundet frem og lagt sammen - du kan se herunder, hvad jeg har købt mig - og husk, det er jo næsten legalt med det arbejde jeg har! OG jeg er gravid, så det er ikke kun maven der vokser og har brug for noget større - det er også resten af kroppen - nærmest ;-)

Accessories....

Overblik over hele herligheden fra de sidste 6 mdr.

Så alt i alt blev det til:

4 jakker
1 nederdel
7 kjoler
5 toppe/T-shirts
3 langærmede
2 tørklæder
9 halskæder
2 armbånd
1 body
4 Bh´er
4 trusser
4 bælter
2 par sko

I alt: 48 dele. (+ det løse)

Så NU må jeg vist hellere prøve at lade mit projekt "tekstilt 0 år" tage over! 

Tøjet skal slides op og jeg er allerede godt i gang - hvad med dig? Får du brugt det vi sammen har købt? Ellers er det på med vanten (blusen, bukserne, kjolen m.m.m) og på med det! God fornøjelse!



tirsdag den 18. juni 2013

Uhadada-

Og jeg som tænkte, at jeg skulle gå og loppe mig her i slutningen af denne mdr. - snyt! Fru Lindgaard!

Her i mit lille verdensfirma (ok, ok, små slag ;-)) har jeg virkelig nydt, at der har været mange kunder - især har de kære mænd og kærester været på spil og foræret deres (bedre?) halvdel gavekort til mig.

I hele næste måned holder jeg fri - tænk, en hel måneds sommerferie! Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår den form for luksus har været i fokus. Jeg har altid arbejdet i sommerferierne, så længe jeg kan huske tilbage - sidste år lovede jeg min mand at til næste sommer, SÅ ville jeg holde fri - og det er så nu :-)

Her i dag har jeg kontordag - det skal jo styr på aftaler m.m. Længe leve den bærbare computer!! For jeg har flyttet mit kontor ud i en solrig krog - så er sidder jeg og soler med faktor 50+ (jo, den er god nok), Kid Rock på Spotify iført pink shorts, selvsiddende grå BH (ingen irriterende hvide strop-striber) og militær kasket - jamen, det er fantastisk!

Jeg håber, du til tider har mulighed for et lille smuthul i din kalender og skabe dig tid til det der for dig er luksus - på trods af min impulsive natur, må jeg indrømme, at det der virker for mig er langtidsplanlægning... så er man blevet voksen, ikke? :-)

Jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde (hjemmebesøg + shopping) her resten af måneden - vi ses!

Havblik...


Åhhh, intet bedre end blomster der passer sig selv og ser smukke ud!

søndag den 19. maj 2013

Pral....

Og hvad praler jeg så med? Jo, det er vist rent pral det med, at min blog bliver jævnligt opdateret - hehm!

Ud over det, er det eneste jeg vist praler med, mine fantastiske veninder og nærmeste (helt fantastiske også) familie ;-)

Så nok om pral...

Nu til kolde facts. Jeg bliver ikke mindre. Der er meget lidt af mit normal tøj, jeg kan passe. Det er pænt irriterende, når jeg kravler rundt på gulvet hos mine kunder og laver sæt af deres garderober, at T-shirten kravler op af bukserne, fordi der ikke er stof nok i den længere -

SÅ NU HAR JEG (sgudaså) KØBT MIG EN NY GARDEROBE I OVERSIZE!! :-D
(så den kommer du til at se mig i de næste måneder - eller let´s face it; nærmere det næste år....)

Det er en befrielse. Just go with the flow. Jeps, will do. Men det er også ret anderledes, for det er en helt anden stil end jeg normalt bevæger mig inden for - derfor har jeg tænkt ekstra meget på mine kunder der skal tage måske nye styles og idéer til sig - det kræver både mod og vilje. Men hold nu op, hvor ser man bare så meget bedre ud med det rigtige tøj! 

En af de sidste kunder jeg har haft her i sidste uge, kom med meget få midler til at ligne en million! WOW!!! Der blev luget ud mellem stilarterne i tøjet og tilbage var der den rene, feminine og ikke mindst rå stil der passer fantastisk til hende! Jamen, hold nu op, hvor blev hun altså lækker..... :-)

Jeg har et skønt job - det kan jeg vist også roligt prale med ;-)

mandag den 15. april 2013

Ahhhh - at bestille arbejde ;-)

Jeg kan se, at omkring 90% af alle de kunder der henvender sig til mig allerede HAR besluttet sig - dvs. at de bestiller mig - de vil da gerne lige tale med mig og få helt på plads, hvordan tingene skal ske, men de har besluttet, at de vil bruge mig. Det er jo herligt - og jeg kan godt forstå dem; de fleste har overvejet frem og tilbage længe, har undersøgt de forskellige tilbud, har været inde på min hjemmeside flere gange, for nu at se, om det nu også er det rigtige at tage mig osv.

For det er da et stort skridt at hyre en man ikke kender, til at hjælpe sig - og man skal lukke et andet (ukendt) menneske ind i sit hjem. Når så beslutningen ER taget, føler jeg ofte, at NU skal der sørme ske noget! Og det er fantastisk at stå med topmotiverede kvinder og mænd, der er klar til nye måder at anskue sit selv på. Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg kan få lov til at hjælpe og guide i en ny retning der kan give mere overskud og selvfølelse.

Jeg ved, hvor hurtig vi mennesker er til at dømme hinanden - ikke kun på det ydre, men også hvad vi laver og hvor vi bor! Jeg har flere gange måtte høre denne sætning, når mine kunder har hørt, hvor jeg bor "kan man virkelig godt være stylist og bo på landet?!!" Æhhh, ja. Det kan man så :-) Jeg har skam boet i kbh i uendelig mange år, men lige som man ændre smag, ændre man typisk også behov og har måske nogle andre muligheder som man ikke har haft før - Det virkelig sjove er, at vi er så hurtige til at hive vores kasser frem, hvor vi gerne vil have placeret hinanden - jeg mødes ofte med indtrykket af, at man kun kan arbejde med det jeg gør, hvis man bor i netop kbh. Her nyder jeg at provokere lidt og fortæller, at jeg skam har får... og lige købt hønsehus! :-D Jeg tænker, at det må være rart, at man møder "et rigtigt menneske" med forståelse for, at verden ikke kun er mode-mode-mode og jeg godt kan sætte mig ind i, at tøj skal kunne bruges fordi man har børn, job, hus, lejlighed, fritidsinteresser, gerne vil cykle og ikke kun være smart, hvis man ikke bevæger sig for meget ;-) At jeg så kommer til kbh flere gange om ugen, har styr på, hvad der sker i modebilledet og hvad man nu ellers kan forstille sig en stylist skal kunne (ud over "sit kram") er en helt anden historie....

Så jeg vil nyde, at jeg kan kigge ud på naturen (mit ene får har lige fået flokkens føste lam her for en lille times tid siden!) og så går det senere mod kbh, hvor jeg skal ind og undervise her til aften.

Jeg skal jo bestille noget! :-)
Tobak for en skilling...

tirsdag den 2. april 2013

Vaner...

"Vanens magt er svær at bryde"

Sådan sagde en af mine gode venner for nogle år siden og det har jeg taget til mig - for det er jo ganske rigtigt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Klaus refererede til kost og motion (hans to trofaste følgesvende), men det er ikke kun med de to emner der kan være svære at bryde.

"jamen, jeg plejer ikke at bruge halskæder" - og i næste nu "men jeg skal nok prøve!" Så langt så godt....

Når jeg kommer ud til mine kunder, er det som regel fordi de ønsker at der skal ændres ved deres fremtoning i en eller anden grad. Mange gange når jeg får et spørgeskema retur, står der under "Hvordan vil du selv beskrive din stil"  "kedelig", "neutral" eller "jeg har ingen".  Det er så min opgave, at vi sammen finder ud af, hvad der kunne være interessant at bevæge sig i mod, rent stilmæssingt. Det synes jeg er sjovt og spændende - og ikke så svært.
Det, der er rigtig svært, er at fastholde det nye og få det inkorporeret i hverdagen, så det netop bliver en ny vane - også efter den første sejrsrus har lagt sig og hverdagen indfinder sig.

Små tricks og tricks kan gøre en stor forskel - det lyder banalt, men det virker :-)
Sæt dig selv nogle små mål (hver uge) så som; "jeg vil gerne gå mere i kjole" - ok, så er det på med en kjole 2 gange om ugen den næste mdr. Eller "jeg vil gerne gå mere i farver" - så er det måske et udemærket mål at sætte sig, at når man handler tøj i fremtiden, så skal der ikke mere sort, gråt, beige eller hvidt med hjem... Hvis du gerne vil gå i høje hæle, så pak de flade ned og sæt de højhælede lige ved døren - husk, det skal være let, eller er det sjældent, at man får det gjort!

Prøv!
Prøv at sætte nyt tilbehør til dit gamle tøj - det er utroligt, hvad det kan gøre ved det samlede udtryk...

tirsdag den 12. marts 2013

Trinny and Suannah - you know?

Mange af mine kunder har (har jeg fundet ud af) set stylingsprogrammer - det mest almindelige er "Trinny and Susannah" og der til kommer "What not to wear" med Stacy og Clinton  og videre "Goks fashion fix" med Gok -
Og ved du hvad? Det har jeg også :-D Se, jeg dækker mig ind under, at jeg jo rent faktisk "arbejder" når jeg ser diverse, lad os bare være helt ærlige, underholdningsprogrammer - jeg skal jo lige se, hvad mine kunder ser og holde mig opdateret ;-) Smart....
Det er super underholdende og selv om jeg ikke altid er enige med de damer (T & S) om at der skal sidde et kæmpe stort bælte liiiiiggge under en mega stor barm, eller du ikke kan gå i korte kjoler efter du er fyldt 30 (S & C) så nyder jeg i den grad, hvor glade deltagerne (som regel) ender med at blive!
Især synes jeg, at Gok gør et godt stykke arbejde - måske nok fordi hans tilgang til både "hans damer" og måden han vælger at style de forskellige sæt på ligger tæt op af min opfattelse af, hvordan tingene ser godt ud og hvordan man skal behandle andre mennesker - to ting der er tæt forbundet, hvis man skal have et ordentligt resultat, hvis du spørg mig.
For (nu hvor jeg lige har skrevet et andet indslag med slogan) det handler om at være tryg - så får man mest muligt ud af sin "forvandling" og kan nyde processen i stedet for at være nervøs for, om man nu også kommer til at se godt ud... jeg skal skam nok sørge for, at "man" kommer til at se godt ud - hvis jeg får lov :-)
Så tak til diverse programmer der gør nogle af mine kunder opmærksom på, at der findes sådan nogen som mig (stylist) og at helt almindelige mennesker kan benytte sig af den service jeg tilbyder - jeg håber, at det bliver lige så almindeligt at få en personlige styling som at gå til frisør eller wellness - for det gør noget ved ens overskud, når man føler sig lækker :-) Prøv det!
Trinny & Susannah
Staacy & Clinton

Gok

Sara (haha!!)

mandag den 4. marts 2013

Mens vi venter....

Og hvad venter vi så på? Foråret, kæresten der skal komme hjem, tiden der skal gå, lønnen der skal gå ind? På børn, det perfekte parforhold, drømmejobbet, drømmefiguren? På håret der skal gro, på rodet der skal forsvinde af sig selv, på løbeturen, på festen om et halvt år?

Ligegyldig, hvad man går og venter på (det kan være du venter på mit besøg? :-)) så er der en ting der er sikkert som amen i kirken; nemlig det meste sker ikke af sig selv.... se, det var du nok udemærket helt klar over ;-) Og det er så her jeg vil opfordre til virkelyst! Altså, skriv en seddel over alt det du gerne vil have til at ske - hæng den op, hvor du ser den mest (på køleskabet, på toilettet, på spejlet...) og så vil jeg med vellyst råbe det bedste slogan i verden (nike) "JUST DO IT!!"

Der findes ikke ret meget der motiverer bedre end når solen giver fuld power; så på med vanten og kom i sving sammen med mig! :-) - med eller uden slogan!

Rigtig dejlig SOLSKINSDAG!!




Og, tænker du måske, hvad har denne cykel med de andre billeder at gøre? JO, lidt cool design skal der til og hvis man nu havde en sådan en af slagsen, kunne det jo være, at man kom på på hesten :-)

mandag den 25. februar 2013

Det sexede årti...

Typisk er det rigtig svært at se, hvordan moden er lige nu - forstået på den måde, at når man er i det, er det svært at se de overordnede linjer - det kommer typisk når der er gået en rum tid. Eks. har vi alle meget godt styr på 80´erne med de store skulderpuder, crepehår, neonfarver, Ballbluser i oversize, ect., ect..
Det man typisk lægger mærke til ved de forskellige årtier er de største modetendenser - og det er vildt at opleve hvordan "man tager" fra de "gamle" årtier - typisk en 20 år tilbage. Det er så her jeg begynder at føle mig gammel, når der bliver hentet inspiration fra "mit" årti - for jeg var ung i det mest sexede årti - jep, det er rigtigt: 90´erne! Måske tænker du, hvad der var så sexet ved Kurt Cobain´s grunge look? Ok, indrømmet: der var to stærke strømninger i 90´erne - grunge og sex - og det overlappede til tider hinanden. Og hvor frk. Lindgaard (nå, nej - det er jo fru. Lindgaard * er jo ikke helt ung længere...;-)) er det så lige du synes, at det sexede kommer ind? Jo, du tænder bare for et eller andet musikprogram der omhandler 90´erne, så har du syn for sagen - jeg skal love for, at der bliver gået til den på en helt anden måde en 00´ernes hiphop videoer, hvor det "bare" er "ryst den røv"... G-strengen kom over bukselinningen, der kom pircing i navlen (og alle andre steder), der var lædersnørre om halsen, læder og fjerboaer i farver.... you name it. Der var forøvrigt også fokus på det kommende science fiction årtusind der lå lige om hjørnet: år 2000 - det gav sig også udslag i moden og man kunne nemt finde "spacey" tøj i technostil....
Og hvad så med nu? Hvor er vi nu og hvad mon man vil huske fra nu?
Helt forsigtigt vil jeg komme med et bud... for der er en "uniform" der er den rigtige nu, hvis man kigger på "modepigerne" - dvs. dem der går efter det der er in nu og måske ikke har helt deres udprægede personlige stil (her vil der nok være vilde protester, men det er ok - om nogle år vil de selv samme damer give mig ret...måske ikke højlydt, men det er ok :-)).
Uniformen er som følger: enkel, mørk, skinny jeans - gerne sorte, en læderjakke eller noget læder, et stort tørklæde, en ensfarvet T-shirt, store solbriller, en større taske og måske en hat for det "personlige look"....
Jeg kan naturligvis tage fejl.... :-)











Det er lidt sjovt, ikke? :-)

mandag den 18. februar 2013

Personlig stil til Hollywood....

Lad det bare være sagt med det samme; dette lille indlæg er ene og alene affødt af "Flugten til Hollywood" som jeg så i går på DRK - og grunden er, at jeg "kender" ham Lars Munck - dvs. at jeg har solgt ham et lysbord og jeg kender hans søster.... så "kender" er noget af en overdrivelse, men hvad - det skal da ikke komme an på det ;-)
Men nu ikke så meget om så lidt - næh nej - hvorfor er han her i dette indslag? Ud over at der altid er plads til dygtige mennesker og skæve indfald?
Manden har stil... sin egen, vel at mærke. Det var også hans helt specielle stil der ca. 30 sek. inde i programmet fik mig til at udbryde "Det er da Annas broder!" inden man havde set ham rigtigt... for det er ikke mange der helt igennem klæder sig i bedste flapperstil - eller 20ér stil om du vil. Det er så vildt, når man møder mennesker med et ægte "klæd ud gen" og er tro mod det - personligt synes jeg, at det er fantastisk! Ud over det, er det jo også noget af et kendemærke og en måde at skille sig ud fra mængden på - og jeg ved udemærket godt, at der vil være vilde protester mod mit påståede "klæd ud" for det er jo ægte...
Jeg håber, at du lige som mig, vil nyde de originaler vi gennem dagligdagen nogen gange er så heldig at støde på og lade dig inspirerer af deres stil og karisma. Amen. ;-)

Her en lille bitte triute til mr. Lars Munck, tegner og, på sin vis, modemand;







søndag den 10. februar 2013

Vil du høre en hemmelighed? En af de virkelig overraskende?

Ja, hvem vil ikke det? Og hvis det virkelig kan være rigtigt, at det er en hemmelighed, man ikke forventer? Spændende....

Jo, nu skal du bare høre her - kom nærmere, læg øret helt tæt.... for det er ikke noget jeg normalt siger højt...syyyyyyyhhhh - lov, du ikke siger det til nogen!

Jeg synes, tøj er kedeligt -
jo. Den er god nok.

Jeg synes faktisk, at det meste tøj er ret ligegyldigt - det er hvad tøjet kan gøre ved os, jeg synes er fantastisk spændende! :-) Jeg elsker at nørde i, hvad signal det forskellige tøj udsender, hvad det rigtige tøj kan gøre for de forskellige kropstyper, hvordan tøj kan ændre humør og følelse. Jeg elsker godt håndværk, god pasform, lækre materialer, overraskende snit- men mest af alt elsker jeg den følelse at kunne ændre selvopfattelsen hos mine kunder via noget så enkelt og dog så komplekst som tøj - tænk, at få lov til at dele sin viden med mennesker, der rent faktisk kan bruge den konkret i deres hverdag - det er luksus! :-)

Så hvis du gerne vil vide mere om, hvad en rund sko kan kontra en spids, en højhalset (og hvilken barm der egner sig bedst til) siger kontra en V-hals, hvad klare farver signalerer kontra dæmpede ect., ect. så vil jeg hellere end gerne fortælle dig om det - du siger bare til :-)



herretøj fra COS



mandag den 4. februar 2013

Sagaen om hårfarve...

Lad det bare være sagt med det samme: vi er nogen, der bare ikke bliver klogere med alderen - når det glæder (hjemme)hårfarvning!

Jeg har altid været en form for lyshåret og haft det strålende med det - nu har jeg så for første gang i mit liv fået det farvet mørkebrunt... og det var ikke helt der, det skulle have endt i første omgang!

Efter at have "nydt det naturlige" gennem graviditet/amning ect. fik jeg lavet lidt striber i (frisør) - jeg ville have det mere lyst og frisøren mente, at det bedste for min hår (der havde det ret godt efter det hele var vokset ud uden farve/blegnign) ville være at komme igen og få lidt flere lyse striber i efter en rum tid -
Der var så bare lige den finte, at jeg ikke altid får taget mig sammen til frisør tid - det kan være noget så besværligt at finde en dato/tid vi begge kan. Og faktisk synes jeg ofte, at det tager alt for lang tid, når man så sidder der i stolen...

Hvilke leder direkte til mit fordærv: mellem citron- og rødvinsindkøb en sen eftermiddag i føtex faldt jeg for fristelsen for et shortcut; askeblond hjemmefarve med øko indpakning og ikke et øje tørt.

Jeg kan sige så meget, at det blev ikke askeblondt - det blev rødt! Så på den igen med en super askeblond og lidt lysere blev det da - tilsat lilla shampoo, men stadig mere rødt end blond. NÅ! Hvad gør man så? Her vil nogle mennesker nok svare, gå til frisøren, men næh nej: Jeg købte da en platin super ice med anti gul og tænkte, at NU måtte den da være der - godt nok med hvidt hår, men hvad gør det, når man kommer af med det gule?

Og hvor kommer det mørkebrune så ind? Jo, det gør det sørgeligt nok, da den fantastiske 3.!! afblegning IKKE virker og jeg står tilbage med Russerblond hår og skal ud samme uge og holde foredrag foran en flok kvinder der helt sikkert forventer en tjekket stylist....

Efter desperat at have kontaktet min frisør (der stadig ikke har svaret på hverken opkald eller sms - hvem sagde mangel på kundeservice?) måtte jeg ty til den første og bedste der havde tid (en af dem der ikke havde tid før ugen efter, sagde tørt til mig "det lyder som om, du skal være korthåret" - og jeg som mente, at nu nærmede jeg mig min drømmelængde!) og hendes melding var: "uha, jeg tør ikke blege det mere - jeg kan farve dig mørkhåret" - ja, tak - den tager jeg! Det tog hele 5 stive timer efterfølgende hos frisøren! Godt jeg havde min computer med og kunne forberede mig til foredraget :-)

Så her er jeg med mørkt hår og kan godt se, at det faktisk ser ganske udemærket ud til mig. Der er farver som der står bedre til mig nu - men også farver der ikke gør. Hvem sagde forandring fryder? Tro mig, jeg ville aldrig have valgt det mørke hår, hvis ikke det var af tvingende nødvendighed! Men måske er det ikke så tosset engang imellem at blive kastet ud i noget nyt.....

Her under kan du se, hvad du bedst kan lide til mig: rødligt, russerblond eller mørkt :-)

Kort konklusion: Af skade bliver man klog men sjældent rig (3 hårfarver, en lilla shampoo, frisør i 5 timer + hårkur)  så: GÅ ALTID TIL EN FRISØR, NÅR DU SKAL HAVE DIT HÅR LYSERE!!

Her kan du se mine krumspring:

Set i bakspejlet var det faktisk ikke så slemt...
Her står jeg og tænker "skal det virkelig stadig have den farve?"... (gæt engang; svaret er NEJ!!!)
Man tror det er lyv, ikke?
Fra hvordan det ser ud i dag - 
Min lille datter med den helt perfekte lyse hårfarve - det var jo bare sådan jeg ville have haft det :-)






søndag den 20. januar 2013

Tattooooosss? En lille sag med mange " "

Jeg har siddet og tegnet på min arm - det lyder ikke særligt voksent, vel?

Grunden er, som den altid har været når jeg har tegnet på enten mig selv eller andre, at jeg er nysgerrig for at se, om der skulle dukke en tatovering op - altså noget jeg ikke ville kunne leve uden permanent...

Jeg arbejder ugentligt blandt "unge mennesker" og der sker jo det der typisk sker i "et lukket univers" (læs: eks. en klasse) at der skabes et udtryk der er "det rigtige" og blandt mine designelever breder tatoveringer sig som en steppebrand - de fleste får lavet en og dem der allerede havde i forvejen få flere... og jeg bliver også påvirket af stilen - MEN

Jeg er kommet frem til følgende;
Nej, jeg kan ikke finde tatoveringen der kan få lov at blive tegnet ind på kroppen for evigt -
Ja, jeg synes stadig, at mange tatoveringer er super fine -
ja, jeg kunne virkelig godt selv tænke mig at prøve at tatoverer andre... det er vel ikke anderledes end en tandlæge, der ikke selv har huller eller en Porsche mekaniker, der ikke selv har en Porsche?

Men her er nogle billeder af "trendy" tattoos -både dem har været og dem der nærmest er- lige som tøjmoden skifter, skifter moden inden for tatovering også - og her viser jeg et lille udsnit af disse tatoveringer....
Jeg vil gerne understrege, at de kan være lige så flotte som dem der er "på mode" nu og man kan være lige så glad for dem, som da de blev lavet og meget vigtigt: jeg sætter mig absolut ikke til smagsdommer!










Hvad med dig? Har du en eller flere af ovenstående, vil du have eller vil du absolut ikke? Finder du historiens vingesus om tatoveringer fascinerende, men kan ikke selv se dig med tegninger all over, kan du slet ikke få nok eller er det bare en sag for "de unge mennesker"? :-)

onsdag den 2. januar 2013

Nyt år - nytårsforsæt - eller?

Jeg vil starte det nye år her med at ønske jer alle et lykkebringende nytår! Intet mindre - og sådan skal det også være.
Jeg plejer altid at være på grænsen til det komiske melankolsk nytårsaften og ikke særlig festlig at være sammen med... for åh, nu er der gået et helt år igen og hvad har jeg nået? Ect. ect.
Det var jeg ikke her for bare 3 dage siden. Jeg var i aldeles glimrende humør - hvilke var en befrielse ikke kun for mine medmennesker, men så sandelig også for mig selv!
Og her kommer vi så til nytårsforsæt - har du nogen? - jeg har faktisk ret mange; ikke at jeg skal tabe mig i det nye år eller holde op med at ryge - (jeg ryger ikke og har brug for motion for mit helbreds skyld) - MEN jeg vil prøve at gøre det meste lidt bedre: nyde hverdagen lidt mere, spise lidt bedre, få lidt bedre styr på "det kedelige", få lavet lidt mere... så altså; bare finjustere det hele en tak ;-) Det skulle vel ikke være umuligt? :-)

Jeg så forøvrigt en udsendelse om Ib Spang Olsen - jeg fandt udsendelsen interessant, nærværende og tankevækkende. Det er så dejligt når mennesker kan inspirere og få livet sat lidt i perspektiv - jeg bliver lige rørt hver gang :-) Jeg VIL føle mig godt tilpas i dette liv og være glad for det liv jeg har haft, når jeg engang sætter træskoene - eller de højhælede :-)

Rigtig godt nytår!
En smuk kvinde... skønhed afhænger jo af øjnene der ser.... 

torsdag den 20. december 2012

Film

Kan du huske fra et tidligere indslag, at jeg havde været stylist på filmen "Digetal skønhed"? Den er lige lagt på youtube og du kan se den lige her: http://youtu.be/b_73rk9ZgW0 

mandag den 17. december 2012

Manish Arora

A hva´ for en fisk?
Jeg har "opdaget" en, efter min mening, ganske interessant og dygtig designer; Manish Arora - han er Inder og som Inder Wannabe, kan jeg jo ikke lade være med at synes, han er fantastisk! Hvor nogle er "Frankofil" er jeg så "Indifil" :-)
Men se selv her;
Manish Arora


Ja, ja, hvis det er godt nok til Katy, så er det også godt nok til Arken- se udstillingen IndiaNow



Manish Arora arbejder typisk sammen med nye kunstnere for hver ny kollektion han laver....

og husk, selv om det måske er "over the top" så nyd farverne, formen og det helt sublime håndværk vi er præsenteret for!