torsdag den 16. oktober 2014

Hverdagen...

Et indlæg om hverdagen - jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen, med fare for at gentage mig selv (og Dan Turéll i sagens natur) og i denne verden, hvor det handler om IKKE at gentage, men om at komme ud over stepperne, er jeg "so last…. i går", når jeg siger, at jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen - MEN:

Jeg har opdaget, her i mit hverdagsliv med hus, dyr, mand, børn, vasketøj, rengøring og mere vasketøj (lyder det bekendt??) at jeg er blevet meget mor-agtig i mine valg: flade sko - ingen smykker der kan hives i, eller pailletter der kan genere den bløde barnehud, når der løftes op og ned, minimal brug af silke, der er knap så plet-venlig …
Shortcut!
Det eneste rock´n´roll jeg kan prale af, er mit nyt hår - eller mangel på samme om man vil ;-) og selv det er faktisk fantastisk praktisk!

Så med madpletter (der på magisk vis havner på mig, selvom det ikke er MIN mad!) på de nyvaskede jeans, minus armbånd og halskæder (øreringe er et must med mit ultra, ultra korte G. I. Jane hår! - trods alt...) og gerne i strømpefødder sidder jeg med Ipadden og kigger på mode - eller rettere sagt - efter praktiske modeller der fungerer, når HVERDAGEN skal virke - og tænk sig, jeg faldt over et par fine støvletter fra Billi Bi med tynd hæl og applikation - og jeg når at tænke 2 ting inden de bliver afskrevet:

1) det ligner en kopi af Isabel Marant og

2) de kommer aldrig på i den virkelige verden….

hvorefter jeg ser på et par ECCO STØVLER!! Så står verden s.. da ikke længere!

                                         
                                                 LÆNGE LEVE HVERDAGEN!
Billi bi - Dem der smager af Isabel Marant… og ikke vil komme på i den virkelige verden (min altså!) 

Ecco…. Ej, nu holder du, Fru Lindgaard! 

fredag den 10. oktober 2014

Sabine….

I denne uge har jeg haft fornøjelse af Sabines gode selskab - hun har været i praktik hos mig som designer og stylist. Det har, foruden at være superhuggeligt, været lærerigt for os begge - jeg har fået en del nye app's som jeg ikke anede, jeg manglede (og man kunne få!) og Sabine har bla. syet sin første nederdel, som hun også har lavet stylingsforslag til. Det eneste jeg ikke har fået indoktrineret Sabine, er at drikke te… en meget stor fejl i denne uges praktik! 
Sabine og undertegnede i højt humør… prof. modeller er vi ikke, hvilke tydeligt sås, da vi skulle tage billede! :-)
prøvning af nederdel…
Det er ikke kun mig der synes, det er hyggeligt med Sabine - og hvis man ellers også kunne få fingrene i nederdelen der er ved at blive syet, ville det ikke være dårligt! 
Den færdige nederdel…

Her er Sabines stylingsforslag til nederdelen - til hvordan hun gerne vil bruge den :-) Hun har brugt app'en Polyvore, og det, synes jeg, ser super proft ud! Så er det bare mig der må ind i kampen…!

Rigtig god efterårsferie!

fredag den 18. juli 2014

Udsalg udsalg udsalg….

Lad det bare være sagt med det samme; lige som Dan Turell holder af hverdagen, allermest af hverdagen, ja, så holder jeg af lækre ting, allermest på udsalg! ;-)
Vi er mange kvinder er jo egentligt ikke mangler noget, sådan alvorligt, men altså, et behov kan man jo hurtigt skabe sig, ikke sandt?
Jeg må krybe til korset og erkende, at selvom jeg går her og sparker i jorden på landet og ikke altid har behov for smarte støvler med guldsål, kimono i silke og grafiske øreringe (som den lille alligevel ikke kan holde snitterne fra!) ja, så er det ikke ens betydende med, at jeg kan lade være med at købe det! For jeg skal jo tilbage på arbejdspinden igen - på et stadigt uvist tidspunkt.
Og det er så her udsalget kommer ind i billedet - for det føles mere legalt, når man køber det billigere, når man ikke lige skal have det på næste dag - lyder åndssvagt? Det er altså den form for logik jeg laver mig, ligesom hvis man nu alligevel ikke køber et eller andet, så har man faktisk sparet XX og kan derfor bruge beløbet med yderst god samvittighed til noget andet…smart! (Denne filosofi deler jeg med Henrik - der på trods af, at han er mand, resonerer på samme måde) (og nej, Henrik er IKKE min mand - han er en andens, der bestemt ikke ligner min på det punkt ;-) Hvis du kan følge den kringlede forklaring).
Og hvad kan man så få på Bogø af smart udsalg? Det hele!! For der er det hurtigste fibernet (spørg mig ikke om hvorfor) og nettet bliver for hver dag rigere på fysiske butikker der går online også - så det er bare med at søge på den sag man har set sig varm på og lade jagten begynde på den rigtige størrelse til den bedste pris.

Ja… det har jeg så også været…med lidt for godt held….du kan se her under, hvad posten har haft med…. måske er du heldig, hvis du kommer forbi Book Island, at se mig smækker-lækker i et fly outfit trille med barenvognen - bare for at få det luftet! ;-)
Day silkesag - så fint, find print - perfekt til jeans.
Simpelthen for cool.
Ganni kimono - det var noget af en bedrift at finde den, da jeg langt om længe havde besluttet mig for at anskaffe den. For den var udsolgt all over! Godt der er noget der hedder T.S. og fejlkøb! ;-)
Og så lige den praktiske… og selvfølgelig den der er brugt nærmest 24-7 … ja, ja, med de holder! På mere end en måde ;-)

mandag den 19. maj 2014

152.000,-

Så meget behøver det ikke at koste, hvis du går med tanker om en ny/opdateret stil ;-)

Vi ved det jo godt - klæder skaber folk og det er endnu engang blevet slået fast for nylig i en, hvad skal vi sige?, prekær sag om en fremtræden politikker (vi her kan kalde L. Lykke(lig) - for det må man da være efter en tur i Zoring med penge på lommen ;-)) - ligegyldigt hvordan man vender og drejer sagen, har det bare noget at sige, hvordan ens kernekompetencer bliver pakket ind.

Du ser vores Dronning for dig…. ja, det er fint. Nu ser du hende hilse på en eller anden vigtig fyr i udlandet - smukt. Lad mig gætte? Hun er nydelig, i halvhøje hæle, klassisk stil, i farver, pæn diskret makeup, håret sat. Der er ikke meget beskidt-hængerøv-møder-skovmandsskjorte over Margrethes garderobe.

Bliver du opfattet som den DU gerne vil opfattes som? Kreativ, seriøs, musisk, sprudlende - you name it - eller er det her, vi skal sætte ind, for at det indre bliver reflekteret og opfattet udefra?

Som sagt, det behøver ikke at koste en formue… :-)




fredag den 7. marts 2014

Møde...

Her den anden dag endte jeg på en impulsiv shoppetur med min søster, der mente, at det var på sin plads, at jeg skulle med ud for at se på jeans (til hende), da jeg nu var stylist og passende kunne give mit professionelle besyv med….

Jeg stod så og ventede på, at min søster fik betalt, da jeg spottede en af mine gamle kunder - og her blev jeg simpelthen SÅ GLAD! For hun så bare SÅ godt ud og det var super fedt at se, at hun havde taget mine råd til sig! Ejjjj, HERLIGT!! Hun kunne jo ikke vide, at jeg lige ville dukke op der…

Jeg tænker ofte over, om mine søde kunder mon bruger det vi sammen er kommet frem til og mine råd, når der er gået et stykke tid? Eller om de falder tilbage i de gamle vaner igen?

Så er det dejligt at få syn for sagen - helt tilfældigt :-)




mandag den 3. marts 2014

Hvordan var det nu det var?

SÅ er det vist på tide med et indslag her på bloggen - altså, hvor går tiden bare hurtig!

Jeg er blevet mor til 2 siden sidst og det er godt nok dejligt, når det nu viser sig, at man er heldigere end heldig og har fået hele 2 skønne tøsebørn, der er glade for hinanden! Jubiiieeee! (og hun takkede Guderne - og ja, jeg har læst den ;-))

Lige dette indslag må være om lidt løst og fast og billeder med strøhånd - for hvad gemmer sig i skuffen? Her:
Fin, fin strik til en bettefis - desværre for lille til den store :-) Selvom jeg selv strikker, køber jeg glad og gerne hjemmestik også - det er lidt luksus med "slow cloth" hvor hele skabelsesprocessen ligger i hånden.

Ja, ja - når nu mor får fine fødder, så er det jo nærliggende, at den unge dame OGSÅ vil - med fint sår i panden og det hele...
Voldsom god gedeost….

kogt sut - der slet, slet ikke er interessant! Hummm….

Her er mit billede til svigermor - synes selv, at jeg er ret sjov!

Ta-da! Her er hvad der lå i maven - ikke dårligt!