torsdag den 16. oktober 2014

Hverdagen...

Et indlæg om hverdagen - jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen, med fare for at gentage mig selv (og Dan Turéll i sagens natur) og i denne verden, hvor det handler om IKKE at gentage, men om at komme ud over stepperne, er jeg "so last…. i går", når jeg siger, at jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen - MEN:

Jeg har opdaget, her i mit hverdagsliv med hus, dyr, mand, børn, vasketøj, rengøring og mere vasketøj (lyder det bekendt??) at jeg er blevet meget mor-agtig i mine valg: flade sko - ingen smykker der kan hives i, eller pailletter der kan genere den bløde barnehud, når der løftes op og ned, minimal brug af silke, der er knap så plet-venlig …
Shortcut!
Det eneste rock´n´roll jeg kan prale af, er mit nyt hår - eller mangel på samme om man vil ;-) og selv det er faktisk fantastisk praktisk!

Så med madpletter (der på magisk vis havner på mig, selvom det ikke er MIN mad!) på de nyvaskede jeans, minus armbånd og halskæder (øreringe er et must med mit ultra, ultra korte G. I. Jane hår! - trods alt...) og gerne i strømpefødder sidder jeg med Ipadden og kigger på mode - eller rettere sagt - efter praktiske modeller der fungerer, når HVERDAGEN skal virke - og tænk sig, jeg faldt over et par fine støvletter fra Billi Bi med tynd hæl og applikation - og jeg når at tænke 2 ting inden de bliver afskrevet:

1) det ligner en kopi af Isabel Marant og

2) de kommer aldrig på i den virkelige verden….

hvorefter jeg ser på et par ECCO STØVLER!! Så står verden s.. da ikke længere!

                                         
                                                 LÆNGE LEVE HVERDAGEN!
Billi bi - Dem der smager af Isabel Marant… og ikke vil komme på i den virkelige verden (min altså!) 

Ecco…. Ej, nu holder du, Fru Lindgaard! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar