mandag den 25. februar 2013

Det sexede årti...

Typisk er det rigtig svært at se, hvordan moden er lige nu - forstået på den måde, at når man er i det, er det svært at se de overordnede linjer - det kommer typisk når der er gået en rum tid. Eks. har vi alle meget godt styr på 80´erne med de store skulderpuder, crepehår, neonfarver, Ballbluser i oversize, ect., ect..
Det man typisk lægger mærke til ved de forskellige årtier er de største modetendenser - og det er vildt at opleve hvordan "man tager" fra de "gamle" årtier - typisk en 20 år tilbage. Det er så her jeg begynder at føle mig gammel, når der bliver hentet inspiration fra "mit" årti - for jeg var ung i det mest sexede årti - jep, det er rigtigt: 90´erne! Måske tænker du, hvad der var så sexet ved Kurt Cobain´s grunge look? Ok, indrømmet: der var to stærke strømninger i 90´erne - grunge og sex - og det overlappede til tider hinanden. Og hvor frk. Lindgaard (nå, nej - det er jo fru. Lindgaard * er jo ikke helt ung længere...;-)) er det så lige du synes, at det sexede kommer ind? Jo, du tænder bare for et eller andet musikprogram der omhandler 90´erne, så har du syn for sagen - jeg skal love for, at der bliver gået til den på en helt anden måde en 00´ernes hiphop videoer, hvor det "bare" er "ryst den røv"... G-strengen kom over bukselinningen, der kom pircing i navlen (og alle andre steder), der var lædersnørre om halsen, læder og fjerboaer i farver.... you name it. Der var forøvrigt også fokus på det kommende science fiction årtusind der lå lige om hjørnet: år 2000 - det gav sig også udslag i moden og man kunne nemt finde "spacey" tøj i technostil....
Og hvad så med nu? Hvor er vi nu og hvad mon man vil huske fra nu?
Helt forsigtigt vil jeg komme med et bud... for der er en "uniform" der er den rigtige nu, hvis man kigger på "modepigerne" - dvs. dem der går efter det der er in nu og måske ikke har helt deres udprægede personlige stil (her vil der nok være vilde protester, men det er ok - om nogle år vil de selv samme damer give mig ret...måske ikke højlydt, men det er ok :-)).
Uniformen er som følger: enkel, mørk, skinny jeans - gerne sorte, en læderjakke eller noget læder, et stort tørklæde, en ensfarvet T-shirt, store solbriller, en større taske og måske en hat for det "personlige look"....
Jeg kan naturligvis tage fejl.... :-)











Det er lidt sjovt, ikke? :-)

mandag den 18. februar 2013

Personlig stil til Hollywood....

Lad det bare være sagt med det samme; dette lille indlæg er ene og alene affødt af "Flugten til Hollywood" som jeg så i går på DRK - og grunden er, at jeg "kender" ham Lars Munck - dvs. at jeg har solgt ham et lysbord og jeg kender hans søster.... så "kender" er noget af en overdrivelse, men hvad - det skal da ikke komme an på det ;-)
Men nu ikke så meget om så lidt - næh nej - hvorfor er han her i dette indslag? Ud over at der altid er plads til dygtige mennesker og skæve indfald?
Manden har stil... sin egen, vel at mærke. Det var også hans helt specielle stil der ca. 30 sek. inde i programmet fik mig til at udbryde "Det er da Annas broder!" inden man havde set ham rigtigt... for det er ikke mange der helt igennem klæder sig i bedste flapperstil - eller 20ér stil om du vil. Det er så vildt, når man møder mennesker med et ægte "klæd ud gen" og er tro mod det - personligt synes jeg, at det er fantastisk! Ud over det, er det jo også noget af et kendemærke og en måde at skille sig ud fra mængden på - og jeg ved udemærket godt, at der vil være vilde protester mod mit påståede "klæd ud" for det er jo ægte...
Jeg håber, at du lige som mig, vil nyde de originaler vi gennem dagligdagen nogen gange er så heldig at støde på og lade dig inspirerer af deres stil og karisma. Amen. ;-)

Her en lille bitte triute til mr. Lars Munck, tegner og, på sin vis, modemand;







søndag den 10. februar 2013

Vil du høre en hemmelighed? En af de virkelig overraskende?

Ja, hvem vil ikke det? Og hvis det virkelig kan være rigtigt, at det er en hemmelighed, man ikke forventer? Spændende....

Jo, nu skal du bare høre her - kom nærmere, læg øret helt tæt.... for det er ikke noget jeg normalt siger højt...syyyyyyyhhhh - lov, du ikke siger det til nogen!

Jeg synes, tøj er kedeligt -
jo. Den er god nok.

Jeg synes faktisk, at det meste tøj er ret ligegyldigt - det er hvad tøjet kan gøre ved os, jeg synes er fantastisk spændende! :-) Jeg elsker at nørde i, hvad signal det forskellige tøj udsender, hvad det rigtige tøj kan gøre for de forskellige kropstyper, hvordan tøj kan ændre humør og følelse. Jeg elsker godt håndværk, god pasform, lækre materialer, overraskende snit- men mest af alt elsker jeg den følelse at kunne ændre selvopfattelsen hos mine kunder via noget så enkelt og dog så komplekst som tøj - tænk, at få lov til at dele sin viden med mennesker, der rent faktisk kan bruge den konkret i deres hverdag - det er luksus! :-)

Så hvis du gerne vil vide mere om, hvad en rund sko kan kontra en spids, en højhalset (og hvilken barm der egner sig bedst til) siger kontra en V-hals, hvad klare farver signalerer kontra dæmpede ect., ect. så vil jeg hellere end gerne fortælle dig om det - du siger bare til :-)



herretøj fra COS



mandag den 4. februar 2013

Sagaen om hårfarve...

Lad det bare være sagt med det samme: vi er nogen, der bare ikke bliver klogere med alderen - når det glæder (hjemme)hårfarvning!

Jeg har altid været en form for lyshåret og haft det strålende med det - nu har jeg så for første gang i mit liv fået det farvet mørkebrunt... og det var ikke helt der, det skulle have endt i første omgang!

Efter at have "nydt det naturlige" gennem graviditet/amning ect. fik jeg lavet lidt striber i (frisør) - jeg ville have det mere lyst og frisøren mente, at det bedste for min hår (der havde det ret godt efter det hele var vokset ud uden farve/blegnign) ville være at komme igen og få lidt flere lyse striber i efter en rum tid -
Der var så bare lige den finte, at jeg ikke altid får taget mig sammen til frisør tid - det kan være noget så besværligt at finde en dato/tid vi begge kan. Og faktisk synes jeg ofte, at det tager alt for lang tid, når man så sidder der i stolen...

Hvilke leder direkte til mit fordærv: mellem citron- og rødvinsindkøb en sen eftermiddag i føtex faldt jeg for fristelsen for et shortcut; askeblond hjemmefarve med øko indpakning og ikke et øje tørt.

Jeg kan sige så meget, at det blev ikke askeblondt - det blev rødt! Så på den igen med en super askeblond og lidt lysere blev det da - tilsat lilla shampoo, men stadig mere rødt end blond. NÅ! Hvad gør man så? Her vil nogle mennesker nok svare, gå til frisøren, men næh nej: Jeg købte da en platin super ice med anti gul og tænkte, at NU måtte den da være der - godt nok med hvidt hår, men hvad gør det, når man kommer af med det gule?

Og hvor kommer det mørkebrune så ind? Jo, det gør det sørgeligt nok, da den fantastiske 3.!! afblegning IKKE virker og jeg står tilbage med Russerblond hår og skal ud samme uge og holde foredrag foran en flok kvinder der helt sikkert forventer en tjekket stylist....

Efter desperat at have kontaktet min frisør (der stadig ikke har svaret på hverken opkald eller sms - hvem sagde mangel på kundeservice?) måtte jeg ty til den første og bedste der havde tid (en af dem der ikke havde tid før ugen efter, sagde tørt til mig "det lyder som om, du skal være korthåret" - og jeg som mente, at nu nærmede jeg mig min drømmelængde!) og hendes melding var: "uha, jeg tør ikke blege det mere - jeg kan farve dig mørkhåret" - ja, tak - den tager jeg! Det tog hele 5 stive timer efterfølgende hos frisøren! Godt jeg havde min computer med og kunne forberede mig til foredraget :-)

Så her er jeg med mørkt hår og kan godt se, at det faktisk ser ganske udemærket ud til mig. Der er farver som der står bedre til mig nu - men også farver der ikke gør. Hvem sagde forandring fryder? Tro mig, jeg ville aldrig have valgt det mørke hår, hvis ikke det var af tvingende nødvendighed! Men måske er det ikke så tosset engang imellem at blive kastet ud i noget nyt.....

Her under kan du se, hvad du bedst kan lide til mig: rødligt, russerblond eller mørkt :-)

Kort konklusion: Af skade bliver man klog men sjældent rig (3 hårfarver, en lilla shampoo, frisør i 5 timer + hårkur)  så: GÅ ALTID TIL EN FRISØR, NÅR DU SKAL HAVE DIT HÅR LYSERE!!

Her kan du se mine krumspring:

Set i bakspejlet var det faktisk ikke så slemt...
Her står jeg og tænker "skal det virkelig stadig have den farve?"... (gæt engang; svaret er NEJ!!!)
Man tror det er lyv, ikke?
Fra hvordan det ser ud i dag - 
Min lille datter med den helt perfekte lyse hårfarve - det var jo bare sådan jeg ville have haft det :-)