torsdag den 30. juni 2016

Det tekstile 0-år... hvordan går det med det??

Jeg har jo tekstilt 0-år i år.. dvs. at jeg som udgangspunkt ikke skal købe mig noget nyt beklædning i 2016 - og det er gået ret godt - fantastisk godt faktisk.. ja, altså lige indtil for lidt siden.. en nødvendighed og en ferie kom lidt i vejen ;-)

Nødvendigheden var et par nye løbesko - jeg fik ondt i knæet, når jeg løb og mine løbesko var ældgamle.. langt ud over de km man normalt anbefaler et par løbesko skal kunne holde til (for slet ikke at tale om år!).. og så var der et par andre ting der heller ikke var helt gode ved dem - så på trods af det tekstile 0-år, så kan jeg SAGTENS forsvare mit køb! (her taler jeg naturligvis over for mig selv!) ;-)
 
Godt så.. det er fluks værre med de næste.. for;

Ehm.. det næste var et par yogabukser (der jo tjener som dobbelt funktion: løb OG yoga!) der var sat ned .. 

Og TO par sandaler.. fra Bornholm.. med snabel! Ejjj, de var simpelthen SÅ skønne, at jeg ikke kunne få mig selv til at forlade dem.. på trods af mit ellers stålsatte 0! 

Det jeg "trøster" mig med er, at jeg ved, at jeg kommer til at bruge alle 4 ting rigtig meget - både gennem året og gennem flere år frem -  så jeg tænker, at jeg sikkert har det lidt som dem der er på slankekur efter de har spist et virkeligt godt stykke mørkt chokolade.. at ja, det kunne jo i princippet godt ha' været undværet og nej, det var ikke planen, men når nu det er sådan, ja, så kan man jo lige så godt nyde det uden dårlig samvittighed - fordi dårlig samvittighed ikke bringer noget godt med sig! 

Nyd livet! 
Med eller uden chokolade - eller 0-år! 
Rigtig dejlig sommer!!
På en tur langs stranden lå denne fyr og grinede til mig... kom til at tænke på reklamen for Oister... 
Bornholmsk jord under fødderne - ikke ipakket løbesko eller sandaler lige der! 





tirsdag den 29. marts 2016

Forberedelse

Jeg synes, at rigtig meget af min tid går med forberedelse… både når det gælder arbejde men også som "mor skal ud af døren med børn osv"… Jeg har måtte sande, at forberedelse virker - at det, selvom det er en tidsrøver, giver ro og overskud - lidt ligesom langtidsplanlægning, hvilke ikke er min stærke side..

Og hvad har jeg så forberedt senest? Altså, jeg har været på messe for at reklamere for mig selv som fordragsholder og underviser ud i sy-, detalje- og tilskærerteknik, så har jeg forberedt mig til kundebesøg og nu skal jeg forberede mig til den kommende weekend, hvor jeg skal holde stil- og stribekursus på Emilielundens Kursuscenter på Møn. Jeg glæder mig meget til kurserne, hvor af stribekurset er første gang det afholdes, spændende.

Jeg har tænkt på en helt anden ting; det her med at få sit klædeskab brugt lidt mere (og det involverer din vasketøjskurv)  - der er to ting du kan gøre, som ligger lige til højrebenet, nemlig:

1)  undlad at vaske til du ikke har mere tilbage af det tøj, du normalt bruger - og så venter du lige yderligere en 14 dages tid - så skulle du gerne være tvunget til at bruge alt det tøj, der normalt er tilbage.

2) Du gør som ovenover - bare at du vælger at komme det tøj du ikke bruger i en pose og giver væk - så skal du ikke tage stilling til en masse tøj, der alligevel ikke kommer på og så har du din "kerne" tilbage som du kan med fordel begynde at bruge mere på kryds og tværs og på den led få mere ud af dit tøj.

Det ændre ikke noget på din stil, klædelige snit osv. men måske en måde at komme i gang med "at gøre noget" hvis du er der, hvor du stadig ikke er helt parat til, jeg skal kigge forbi dig og hjælpe :-)

Du får lige et par billeder fra messen, hvor jeg "faldt" over Rie Elise Larsen´s skønne univers fyldt med farvestrålende klip - og hun er lige så skøn selv :-)






fredag den 26. februar 2016

Kasser...

Jeg har det lidt ambivalent med kasser… altså dem vi er så hurtige til at putte hinanden i!

De er rigtig gode til at undervise ud fra - stereotypen på en bankdame, arkitekt, en Steiner pædagog osv. - der kommer ofte klare billeder frem på nethinden og de kan være nyttige til at statuere eksempler ud fra, når jeg skal forklare, hvilke signaler noget tøj/tilbehør sender..

Vi ved jo udemærket godt, at verden ikke er sort/hvid - men alligevel bliver vi lynhurtigt trukket ned i de kasser, man nu mener hinanden passer ned i.

Jeg vil ikke nødvendigvis være i de kasser.. jeg føler ikke, at jeg altid kan være der - måske har du det på samme måde? Har du oplevet flere gange, at når du møder nye mennesker, at de hurtigt hiver en kasse frem, når de hører, hvad du 1) laver, 2) bor, 3) din alder, 4) din familiesammensætning?

Det har jeg… utallige gange.. og nu hvor jeg er ved at virkeliggøre en gammel drøm, så skal jeg lige love for, at der er er kasser og stereotypbilleder der slet ikke stemmer overens med de flestes opfattelse af mig!

Nysgerrig?

Er du parat til at møde det med et åbent sind? For som en af mine venner sagde "hvordan tror du, dine kunder vil tænke??"

Det ved jeg af gode grunde ikke - men jeg bliver ikke anderledes af, at jeg også laver noget andet - det ændre ikke på min tilgang til mit job i cphSTYLING, jeg bliver hverken et bedre eller dårligere menneske af det… det er bare med til at gøre mig glad og giver mig en mulighed for at udtrykke mig kunstnerrisk på en anden led, end jeg ellers gør.. og jeg er vild med det :-)

Vil du se?



Den har jeg lavet - dette er min aller første tatovering - jeg har tegnet gamle tatoveringer op, to gange før, men denne, som jeg også har tegnet selv, er min 100% fra bunden! Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har turde "springe ud" trods fordomme om, hvem der tatoverer og hvilke miljø osv osv! STORT KÆMPE AF HJERTET TAK til seje, seje Lou der har lagt krop til uden at sige et kny i de timer det tog og givet mig mulighed for at prøve at tatoverer - en drøm jeg har haft, siden jeg var barn.

Og meget sjovt - Lous kæreste havde fortalt om, at jeg skulle tatovere Lou til dem hun studerede med - hvoraf den ene ganske pudsigt var en af mine gamle kunder - der havde udbrudt, at så kunne jeg vel ikke designe/være stylist længere, når jeg nu tatoverede…

Det var de kasser!! Man kan åbentbart ikke være i flere på én gang ;-)

Har vi brug for de kasser? Hvad synes du?

Rigtig god, skøn og dejlig dag til dig! Husk, dit liv bliver kun bliver perfekt, hvis du synes det :-)


mandag den 25. januar 2016

Diverse..

Jeg elsker "diverse" - det er sådan et godt (under)punkt, hvor man kan lægge alt mellem himmel og jord ind.. man ved aldrig helt, hvad man får under "diverse" :-)

Jeg har tænkt mig at dele lidt januar udsalg med jer i billedform og korttekst samt et par tanker i bedste nytårsstil..

Fine smykker - på udsalg - herligt. Jeg har dog pillet det, for mig, overflødige pynt af halskæden fra Day - synes ikke, jeg har behov for at gå rundt med hverken similisten, nøgle ELLER barberblad, der får mig til at tænke på de stakkels mennesker, der skær i sig selv.. mærkelig sammenblanding af "tingeltangel" der var kommet på den kæde - godt det er let at ændre...
Øreringe i plexiglas i "friske farver" ;-) samt et par ualmindelig søde pink glitterstøvletter.. i str. 22..  Hvor heldig kan man være, at have èn man kan stoppe ned i dem? ;-) Cirkusprinsesseøreringe sat ned til 10,- ja, tak, dem snupper jeg! 

Flere smykker.. i sølv og plexiglas.. små natsværmere, snørklet dramatisk halskæde samt "yoga-ring"  - minder mig om stråler der lyser samt beste tempelridder/frimurerer stil med pyramideformen..
SÅ. Nu har jeg besluttet mig - 3. gang er lykkens gang. Det skal være et tekstilt 0-år i år.. dvs. at jeg ikke skal købe færdiglavet tøj.. hele året. Det har før været intentionen, men NU skal jeg altså se, om det ikke kan lade sig gøre.. Tænker, at der må komme en forpligtende update her på bloggen engang imellem om, hvordan det går…
Mon du har planer for i år, der vil ændre den måde du normalt tænker/handler på?

torsdag den 14. januar 2016

2016… velkommen!

Uha, uha, har været her før - dvs. tiden har vinger og flyver med lynets hast - jeg øver mig hvert år i ikke at blive for melodramatisk omkring nytår - og bliver stille og roligt bedre til det :-)

2016 har allerede budt på flere "oplevelser" - både af dem jeg gerne ville være foruden og de mere behagelige.. lige som jeg øver mig i at blive bedre til nytårs aftener, øver jeg mig i at blive bedre til at give slip… acceptere, at alt forandre sig og intet forbliver det samme.. og at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting - at det åbner op for andre muligheder og indfaldsvinkler ..

Inden jeg går hen og bliver alt for filosofisk og snørklet, vil jeg springe direkte til nogle billeder - et lille og let indslag nu her, var min plan ;-)
Det er det jeg siger.. hvad tøj og hår ikke kan gøre.. (for ikke at tale om kulør!!) Sådan blev 2016 på festlig vis indtaget… Som en pimpet udgave af Debbie Cameron  
En julegave fra en kær veninde - spændende og lærerig! 
Her er min hårlængde i december.. hvis du har fulgt med, ved du at den var 6 mm i oktober 2014 - så på 14 mdr er håret vokset det her… synes, det har taget laaannnnng tid! 
Photoshoot for Charlotte Wiegand i går
"Skal jeg lige tage dig i kraven, hva´?"
Ved at style jakken op med farverige accessories
Er i fredagsstemning her på en torsdag.. det er noget værre noget - Glæder mig til at indtage 2016 og se hvad året vil bringe af oplevelser… måske bliver du en del af mit 2016? :-) I så fald glæder mig til at møde dig og tilbringe nogle gode timer i dit selskab!