torsdag den 16. oktober 2014

Hverdagen...

Et indlæg om hverdagen - jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen, med fare for at gentage mig selv (og Dan Turéll i sagens natur) og i denne verden, hvor det handler om IKKE at gentage, men om at komme ud over stepperne, er jeg "so last…. i går", når jeg siger, at jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen - MEN:

Jeg har opdaget, her i mit hverdagsliv med hus, dyr, mand, børn, vasketøj, rengøring og mere vasketøj (lyder det bekendt??) at jeg er blevet meget mor-agtig i mine valg: flade sko - ingen smykker der kan hives i, eller pailletter der kan genere den bløde barnehud, når der løftes op og ned, minimal brug af silke, der er knap så plet-venlig …
Shortcut!
Det eneste rock´n´roll jeg kan prale af, er mit nyt hår - eller mangel på samme om man vil ;-) og selv det er faktisk fantastisk praktisk!

Så med madpletter (der på magisk vis havner på mig, selvom det ikke er MIN mad!) på de nyvaskede jeans, minus armbånd og halskæder (øreringe er et must med mit ultra, ultra korte G. I. Jane hår! - trods alt...) og gerne i strømpefødder sidder jeg med Ipadden og kigger på mode - eller rettere sagt - efter praktiske modeller der fungerer, når HVERDAGEN skal virke - og tænk sig, jeg faldt over et par fine støvletter fra Billi Bi med tynd hæl og applikation - og jeg når at tænke 2 ting inden de bliver afskrevet:

1) det ligner en kopi af Isabel Marant og

2) de kommer aldrig på i den virkelige verden….

hvorefter jeg ser på et par ECCO STØVLER!! Så står verden s.. da ikke længere!

                                         
                                                 LÆNGE LEVE HVERDAGEN!
Billi bi - Dem der smager af Isabel Marant… og ikke vil komme på i den virkelige verden (min altså!) 

Ecco…. Ej, nu holder du, Fru Lindgaard! 

fredag den 10. oktober 2014

Sabine….

I denne uge har jeg haft fornøjelse af Sabines gode selskab - hun har været i praktik hos mig som designer og stylist. Det har, foruden at være superhuggeligt, været lærerigt for os begge - jeg har fået en del nye app's som jeg ikke anede, jeg manglede (og man kunne få!) og Sabine har bla. syet sin første nederdel, som hun også har lavet stylingsforslag til. Det eneste jeg ikke har fået indoktrineret Sabine, er at drikke te… en meget stor fejl i denne uges praktik! 
Sabine og undertegnede i højt humør… prof. modeller er vi ikke, hvilke tydeligt sås, da vi skulle tage billede! :-)
prøvning af nederdel…
Det er ikke kun mig der synes, det er hyggeligt med Sabine - og hvis man ellers også kunne få fingrene i nederdelen der er ved at blive syet, ville det ikke være dårligt! 
Den færdige nederdel…

Her er Sabines stylingsforslag til nederdelen - til hvordan hun gerne vil bruge den :-) Hun har brugt app'en Polyvore, og det, synes jeg, ser super proft ud! Så er det bare mig der må ind i kampen…!

Rigtig god efterårsferie!

fredag den 18. juli 2014

Udsalg udsalg udsalg….

Lad det bare være sagt med det samme; lige som Dan Turell holder af hverdagen, allermest af hverdagen, ja, så holder jeg af lækre ting, allermest på udsalg! ;-)
Vi er mange kvinder er jo egentligt ikke mangler noget, sådan alvorligt, men altså, et behov kan man jo hurtigt skabe sig, ikke sandt?
Jeg må krybe til korset og erkende, at selvom jeg går her og sparker i jorden på landet og ikke altid har behov for smarte støvler med guldsål, kimono i silke og grafiske øreringe (som den lille alligevel ikke kan holde snitterne fra!) ja, så er det ikke ens betydende med, at jeg kan lade være med at købe det! For jeg skal jo tilbage på arbejdspinden igen - på et stadigt uvist tidspunkt.
Og det er så her udsalget kommer ind i billedet - for det føles mere legalt, når man køber det billigere, når man ikke lige skal have det på næste dag - lyder åndssvagt? Det er altså den form for logik jeg laver mig, ligesom hvis man nu alligevel ikke køber et eller andet, så har man faktisk sparet XX og kan derfor bruge beløbet med yderst god samvittighed til noget andet…smart! (Denne filosofi deler jeg med Henrik - der på trods af, at han er mand, resonerer på samme måde) (og nej, Henrik er IKKE min mand - han er en andens, der bestemt ikke ligner min på det punkt ;-) Hvis du kan følge den kringlede forklaring).
Og hvad kan man så få på Bogø af smart udsalg? Det hele!! For der er det hurtigste fibernet (spørg mig ikke om hvorfor) og nettet bliver for hver dag rigere på fysiske butikker der går online også - så det er bare med at søge på den sag man har set sig varm på og lade jagten begynde på den rigtige størrelse til den bedste pris.

Ja… det har jeg så også været…med lidt for godt held….du kan se her under, hvad posten har haft med…. måske er du heldig, hvis du kommer forbi Book Island, at se mig smækker-lækker i et fly outfit trille med barenvognen - bare for at få det luftet! ;-)
Day silkesag - så fint, find print - perfekt til jeans.
Simpelthen for cool.
Ganni kimono - det var noget af en bedrift at finde den, da jeg langt om længe havde besluttet mig for at anskaffe den. For den var udsolgt all over! Godt der er noget der hedder T.S. og fejlkøb! ;-)
Og så lige den praktiske… og selvfølgelig den der er brugt nærmest 24-7 … ja, ja, med de holder! På mere end en måde ;-)

mandag den 19. maj 2014

152.000,-

Så meget behøver det ikke at koste, hvis du går med tanker om en ny/opdateret stil ;-)

Vi ved det jo godt - klæder skaber folk og det er endnu engang blevet slået fast for nylig i en, hvad skal vi sige?, prekær sag om en fremtræden politikker (vi her kan kalde L. Lykke(lig) - for det må man da være efter en tur i Zoring med penge på lommen ;-)) - ligegyldigt hvordan man vender og drejer sagen, har det bare noget at sige, hvordan ens kernekompetencer bliver pakket ind.

Du ser vores Dronning for dig…. ja, det er fint. Nu ser du hende hilse på en eller anden vigtig fyr i udlandet - smukt. Lad mig gætte? Hun er nydelig, i halvhøje hæle, klassisk stil, i farver, pæn diskret makeup, håret sat. Der er ikke meget beskidt-hængerøv-møder-skovmandsskjorte over Margrethes garderobe.

Bliver du opfattet som den DU gerne vil opfattes som? Kreativ, seriøs, musisk, sprudlende - you name it - eller er det her, vi skal sætte ind, for at det indre bliver reflekteret og opfattet udefra?

Som sagt, det behøver ikke at koste en formue… :-)




fredag den 7. marts 2014

Møde...

Her den anden dag endte jeg på en impulsiv shoppetur med min søster, der mente, at det var på sin plads, at jeg skulle med ud for at se på jeans (til hende), da jeg nu var stylist og passende kunne give mit professionelle besyv med….

Jeg stod så og ventede på, at min søster fik betalt, da jeg spottede en af mine gamle kunder - og her blev jeg simpelthen SÅ GLAD! For hun så bare SÅ godt ud og det var super fedt at se, at hun havde taget mine råd til sig! Ejjjj, HERLIGT!! Hun kunne jo ikke vide, at jeg lige ville dukke op der…

Jeg tænker ofte over, om mine søde kunder mon bruger det vi sammen er kommet frem til og mine råd, når der er gået et stykke tid? Eller om de falder tilbage i de gamle vaner igen?

Så er det dejligt at få syn for sagen - helt tilfældigt :-)




mandag den 3. marts 2014

Hvordan var det nu det var?

SÅ er det vist på tide med et indslag her på bloggen - altså, hvor går tiden bare hurtig!

Jeg er blevet mor til 2 siden sidst og det er godt nok dejligt, når det nu viser sig, at man er heldigere end heldig og har fået hele 2 skønne tøsebørn, der er glade for hinanden! Jubiiieeee! (og hun takkede Guderne - og ja, jeg har læst den ;-))

Lige dette indslag må være om lidt løst og fast og billeder med strøhånd - for hvad gemmer sig i skuffen? Her:
Fin, fin strik til en bettefis - desværre for lille til den store :-) Selvom jeg selv strikker, køber jeg glad og gerne hjemmestik også - det er lidt luksus med "slow cloth" hvor hele skabelsesprocessen ligger i hånden.

Ja, ja - når nu mor får fine fødder, så er det jo nærliggende, at den unge dame OGSÅ vil - med fint sår i panden og det hele...
Voldsom god gedeost….

kogt sut - der slet, slet ikke er interessant! Hummm….

Her er mit billede til svigermor - synes selv, at jeg er ret sjov!

Ta-da! Her er hvad der lå i maven - ikke dårligt! 

fredag den 4. oktober 2013

Løst og fast...

Ja, så er der ikke lovet for meget ;-)

Jeg som troede, at jeg skulle gå og loppe mig i hele sep. mdr. og bare glæde mig til den lille kom i okt. - Ja, jeg er blevet godt snydt! Sådan er det, når man ikke kan sige nej til arbejde :-) For jeg vil jo gerne! Altså!

Jeg har først gået "rigtigt" på barsel i forgårs - og hun kommer på onsdag, den lille! Så der er nok at se til nu... MEN en lille update er vist på sin plads :-)

Og så har jeg været til bryllup - og syet fine kjoler - som I gerne må se :-)

Og den lille cardigan til min datter er blevet færdig - herligt!

Og jeg har optur over min nye cykelhjelm! Så er man da virkelig langt ude, ikke......?

Og jeg ønsker mig nye støvler.

Og lige en nydelig neglelaks kombi.

Og, og, og - nå, billeder skal der til! :-))

Ja, nu er jeg jo fagskadet, så jeg benytter mig altid af, at man kan tage et outfit på i kirke og et andet på til selve brylluppet! Og JA, jeg har skam fået lov af selve bruden til at have sort på.... :-)

Utroligt, hvad sminke kan gøre.... ;-)

Så er der blevet flettet hår, skiftet øreringe, sko og kjole... bemærk blomsten - den har taget ca. lige så lang tid at sy som selve kjole...

Med slæb og ræv (bag øret ;-)).... lidt lir skal der være, når man nu er inviteret til et rigtigt "prinsessebryllup"!!

En billig og en lidt dyrere... H&M og Ciaté

Synes, det ser ret fint ud og passer godt til alt det camouflage der er fremme lige nu-

Åh, de grønne måtte gerne bo hos mig.... 

Min nye cykelhjelm! Både leopard OG pink - så bliver det ikke meget bedre! ;-)


Skønne bluser på bestilling - 

Og denne skønne Liberty skjortekjole jeg har syet til samme kunde - jeg er VILD med den! 



Så belv den endelig færdig - og vejret er desværre til uldsager nu!


Jeg vil poste dette indlæg nu, sætte (endnu, endnu, endnu, endnu, endnu) en vask over med babytøj og krydse fingre for, at hun bliver der inde til onsdag - hvor der meget gerne skulle være styr på alting!


søndag den 25. august 2013

Lige et link

Når jeg kommer anstigende med min diskrete makeup kuffert (!!) har jeg overvejende et mærke med: Bare Minerals - og nej, jeg bliver IKKE betalt for at reklamerer eller får gratis produkter (det kunne da ellers være lækkert :-))

Jeg bruger Bare Minerals fordi;

1) de er lette at arbejde med og giver altid et flot resultat

2) de kan bruges af alle (inkl. mig selv der ikke kan tåle "alm." makeup - min øjne reagerer voldsomt og jeg ligner en forgrædt panda...) og indholder ikke al mulig kemi....

win, win, win....

Og hvor får man så fat i dem? Billigst?

Jeg kan anbefale at tjekke lookfantastic.com ud (sender gratis) og tilmelde sig deres nyhedsbrev - der er ofte 15-20% på B.M. og så bliver priserne ganske rimelige :-)

Ellers kan man købe B.M. i Illum og Magasin - men uden de gode rabatter...

ja, ja - det er godt - men det bedste er, at du kan vaske det af med vand alene.... 

mandag den 29. juli 2013

Halsbrand, irriterende høns, stor og mægtig, shopping, stemningsbilleder, feriesysler, indretning!

Jep, intet mindre!

Ja, så har jeg holdt ferie og det har været SKØNT!

Jeg har nydt det og min datter, der har været sammen med mig 24-7 den sidste måned, nægtede at komme i dagpleje i dag - det kan være hårdt at starte op igen, men jeg tænker, at det må være som i dag, hvor hun absolut ikke ville afleveres og da jeg kom (tidligt) for at hente hende, ja, så ville hun da ikke med hjem igen :-)

Jeg starter op igen om lidt og jeg kan ikke lade være med at være en smule bekymret, for her har jeg gået og loppet mig mens jeg har lagt 9 kg til min totalvægt (i alt, vel at mærke, IKKE i juli alene :-D) - og det kan mærkes, syntes jeg, da jeg gik rundt i kbh i dag... nå, det skal nok gå det hele. Jeg glæder mig nu til at se/ gense mine August kunder :-)

Jeg tænker, at jeg vil dele lidt ferie med jer og det bliver i billedform og korttekst :-)


Så kan efteråret bare komme an - og børnehaven! For mor har strikket!

På vej hjem efter at have sejlet til Stubbekøbing og spist aftensmad - med en lille dame der har fået sin første slikkepind af den søde thaidame :-)

Lidt arbejde sniger sig altid ind - her rådgiver jeg om farve til væg, stuk, samt paneler inden resten af hjemmet skal indrettes.... 

De første 2 små æg fra de nye høns...

Den kommende cardigan til min datter...

Jeg vil også ha´ en! :-)

Her de famøse høns, der i dette moment IKKE vil ind for natten - herligt :-/

Ja, det var det med det tekstile 0 år.... og jo, der er ganske rigtigt 5 par nye sko til lillemusen. 

Og her er der så kun 1 tilbage - ud af 200! Godt jeg lige har hjemkøbt en ny - dog "kun" med 100 stk. Det burde række til den sidste tid med "baby inside" :-)

Er den ikke bare fin? 

Og denne også? Og der kan helt sikkert IKKE være bleer, sutter, vådservietter m.m.m. i :-) 

Hov - der blev lige købt et par små fine sandaler til den lille ny - som hun vel kan passe om et år :-)

Til Sara fra Sara - elsker smukke blomster.

Morgenboller - kun noget der sker når der er ferie!! Også selvom det er verdens letteste opskrift, der smager himmelsk! 
Håber, du også har nydt sommeren og måske holdt en dejlig ferie -

Hov, der flyver en møl - den vil jeg klaske, inden den får lagt æg/ gnavet løs i mine tekstiler!

Måske skulle næste indslag handle om møl....? :-)

mandag den 1. juli 2013

Ferie

Jeps, så er JULI kommet og dermed ferie til mig :-)

Jeg vil dog dele dette billede med jer; jeg sad og ventede på en shopping kunde da dette ældre ægtepar kom gående - jeg var desværre ikke alt for hurtig på aftrækkeren, men jeg vil skyde på, at de var omkring 80 år - ja, ja, ingen undskyldning for ikke at komme op på de høje hæle - selvom det næsten så absurd ud... :-) Men hun havde godt nok flotte ben! :-)

Bemærk hvordan taske og sko matcher... 

lørdag den 22. juni 2013

Og hvad køber stylisten så?

Ja, faktisk skulle 2013 være mit tekstile 0 år - forstået på den måde, at jeg ikke skulle købe noget tøj/tilbehør hele året....

Lad mig bare være ærlig; det er ikke lykkedes!

Jeg har før skrevet, at jeg har et farligt job og inspirerende job. Det holder jeg stadig fast på - for selvom jeg har været opmærksom på mit 0 år, så er det sammenfattende blevet til noget mere end hvad godt er ;-) Eller, lad mig sige det på den måde, det er blevet til meget mere og meget godt ;-)

Jeg blev fristet i går, da jeg var ude med en kunde og hele kbh var på udsalg - det har så resulteret i, at jeg tænkte i dag, at jeg måtte vist hellere se, hvad det var blevet til af indkøb i det sidste halve år -

Så tænkt, så gjort; alt blev fundet frem og lagt sammen - du kan se herunder, hvad jeg har købt mig - og husk, det er jo næsten legalt med det arbejde jeg har! OG jeg er gravid, så det er ikke kun maven der vokser og har brug for noget større - det er også resten af kroppen - nærmest ;-)

Accessories....

Overblik over hele herligheden fra de sidste 6 mdr.

Så alt i alt blev det til:

4 jakker
1 nederdel
7 kjoler
5 toppe/T-shirts
3 langærmede
2 tørklæder
9 halskæder
2 armbånd
1 body
4 Bh´er
4 trusser
4 bælter
2 par sko

I alt: 48 dele. (+ det løse)

Så NU må jeg vist hellere prøve at lade mit projekt "tekstilt 0 år" tage over! 

Tøjet skal slides op og jeg er allerede godt i gang - hvad med dig? Får du brugt det vi sammen har købt? Ellers er det på med vanten (blusen, bukserne, kjolen m.m.m) og på med det! God fornøjelse!



tirsdag den 18. juni 2013

Uhadada-

Og jeg som tænkte, at jeg skulle gå og loppe mig her i slutningen af denne mdr. - snyt! Fru Lindgaard!

Her i mit lille verdensfirma (ok, ok, små slag ;-)) har jeg virkelig nydt, at der har været mange kunder - især har de kære mænd og kærester været på spil og foræret deres (bedre?) halvdel gavekort til mig.

I hele næste måned holder jeg fri - tænk, en hel måneds sommerferie! Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår den form for luksus har været i fokus. Jeg har altid arbejdet i sommerferierne, så længe jeg kan huske tilbage - sidste år lovede jeg min mand at til næste sommer, SÅ ville jeg holde fri - og det er så nu :-)

Her i dag har jeg kontordag - det skal jo styr på aftaler m.m. Længe leve den bærbare computer!! For jeg har flyttet mit kontor ud i en solrig krog - så er sidder jeg og soler med faktor 50+ (jo, den er god nok), Kid Rock på Spotify iført pink shorts, selvsiddende grå BH (ingen irriterende hvide strop-striber) og militær kasket - jamen, det er fantastisk!

Jeg håber, du til tider har mulighed for et lille smuthul i din kalender og skabe dig tid til det der for dig er luksus - på trods af min impulsive natur, må jeg indrømme, at det der virker for mig er langtidsplanlægning... så er man blevet voksen, ikke? :-)

Jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde (hjemmebesøg + shopping) her resten af måneden - vi ses!

Havblik...


Åhhh, intet bedre end blomster der passer sig selv og ser smukke ud!