søndag den 20. januar 2013

Tattooooosss? En lille sag med mange " "

Jeg har siddet og tegnet på min arm - det lyder ikke særligt voksent, vel?

Grunden er, som den altid har været når jeg har tegnet på enten mig selv eller andre, at jeg er nysgerrig for at se, om der skulle dukke en tatovering op - altså noget jeg ikke ville kunne leve uden permanent...

Jeg arbejder ugentligt blandt "unge mennesker" og der sker jo det der typisk sker i "et lukket univers" (læs: eks. en klasse) at der skabes et udtryk der er "det rigtige" og blandt mine designelever breder tatoveringer sig som en steppebrand - de fleste får lavet en og dem der allerede havde i forvejen få flere... og jeg bliver også påvirket af stilen - MEN

Jeg er kommet frem til følgende;
Nej, jeg kan ikke finde tatoveringen der kan få lov at blive tegnet ind på kroppen for evigt -
Ja, jeg synes stadig, at mange tatoveringer er super fine -
ja, jeg kunne virkelig godt selv tænke mig at prøve at tatoverer andre... det er vel ikke anderledes end en tandlæge, der ikke selv har huller eller en Porsche mekaniker, der ikke selv har en Porsche?

Men her er nogle billeder af "trendy" tattoos -både dem har været og dem der nærmest er- lige som tøjmoden skifter, skifter moden inden for tatovering også - og her viser jeg et lille udsnit af disse tatoveringer....
Jeg vil gerne understrege, at de kan være lige så flotte som dem der er "på mode" nu og man kan være lige så glad for dem, som da de blev lavet og meget vigtigt: jeg sætter mig absolut ikke til smagsdommer!










Hvad med dig? Har du en eller flere af ovenstående, vil du have eller vil du absolut ikke? Finder du historiens vingesus om tatoveringer fascinerende, men kan ikke selv se dig med tegninger all over, kan du slet ikke få nok eller er det bare en sag for "de unge mennesker"? :-)

onsdag den 2. januar 2013

Nyt år - nytårsforsæt - eller?

Jeg vil starte det nye år her med at ønske jer alle et lykkebringende nytår! Intet mindre - og sådan skal det også være.
Jeg plejer altid at være på grænsen til det komiske melankolsk nytårsaften og ikke særlig festlig at være sammen med... for åh, nu er der gået et helt år igen og hvad har jeg nået? Ect. ect.
Det var jeg ikke her for bare 3 dage siden. Jeg var i aldeles glimrende humør - hvilke var en befrielse ikke kun for mine medmennesker, men så sandelig også for mig selv!
Og her kommer vi så til nytårsforsæt - har du nogen? - jeg har faktisk ret mange; ikke at jeg skal tabe mig i det nye år eller holde op med at ryge - (jeg ryger ikke og har brug for motion for mit helbreds skyld) - MEN jeg vil prøve at gøre det meste lidt bedre: nyde hverdagen lidt mere, spise lidt bedre, få lidt bedre styr på "det kedelige", få lavet lidt mere... så altså; bare finjustere det hele en tak ;-) Det skulle vel ikke være umuligt? :-)

Jeg så forøvrigt en udsendelse om Ib Spang Olsen - jeg fandt udsendelsen interessant, nærværende og tankevækkende. Det er så dejligt når mennesker kan inspirere og få livet sat lidt i perspektiv - jeg bliver lige rørt hver gang :-) Jeg VIL føle mig godt tilpas i dette liv og være glad for det liv jeg har haft, når jeg engang sætter træskoene - eller de højhælede :-)

Rigtig godt nytår!
En smuk kvinde... skønhed afhænger jo af øjnene der ser....