tirsdag den 17. januar 2017

Opdatering...

Kæreste jer der stopper forbi her på min side -

Altså.. indrømmet.. det er MEGET sløjt med nye, spændende indslag her på siden - jeg er "nok" bare en af de her kvinder der meget hellere vil alt muligt andet end at sidde foran computeren og være på de sociale medier.. ikke fordi det ikke kan være interessant eller sjovt, men bare fordi jeg ikke vil det nok.. for det er jo det, det hele handler om i virkeligheden, er det ikke? Om man vil tingene nok? Vilje... tror på, at det er viljen der gør, om man får gjort de ting man ønsker sig - får taget sig sammen til at få løbet den tur (skyldig - det gør jeg ikke) eller får stået op i god tid.. får ændret vaner til det bedre, få besøgt familiens gamle, få lavet god mad, få grinet og set venner og fortalt røverhistorier for ungerne..

Men, men, men - træerne vokser ikke ind i himlen - for hvis man får løbet den tur, får lavet det gode mad, fortalt eventyr for ungerne .. så er det på bekostning af noget andet.. sådan er det i alt fald for mig og jeg er helt sikkert ikke ene om at synes, at døgnet burde have nogle flere (vågne, energifyldte) timer..

Der er ting man bør give sig tid til - bla. sig selv. Bare lidt. Hver dag. På bekostning af noget andet, nu vel, men det er vigtigt at man husker sig selv, hvis man skal være en god mor, hustru, kollega, arbejdsgiver, veninde, datter, søster osv. Lytte til, hvad der kunne gøre én mere glad i hverdagen, hvad der er vigtigt for én selv og ikke hvad andre synes/mener.. give plads til sig selv.
Jeg prøver at efterleve ovenstående, det er ikke altid lige let, men jeg er der langt hen af vejen.. og det gør mig glad, giver mig overskud til at være noget for andre, hvad enten det er for min familie, venner eller de mennesker jeg møder i forbindelse med mit arbejde.

Hvad gør dig glad? Gør lidt mere af det :-) Velkommen 2017!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar