fredag den 26. februar 2016

Kasser...

Jeg har det lidt ambivalent med kasser… altså dem vi er så hurtige til at putte hinanden i!

De er rigtig gode til at undervise ud fra - stereotypen på en bankdame, arkitekt, en Steiner pædagog osv. - der kommer ofte klare billeder frem på nethinden og de kan være nyttige til at statuere eksempler ud fra, når jeg skal forklare, hvilke signaler noget tøj/tilbehør sender..

Vi ved jo udemærket godt, at verden ikke er sort/hvid - men alligevel bliver vi lynhurtigt trukket ned i de kasser, man nu mener hinanden passer ned i.

Jeg vil ikke nødvendigvis være i de kasser.. jeg føler ikke, at jeg altid kan være der - måske har du det på samme måde? Har du oplevet flere gange, at når du møder nye mennesker, at de hurtigt hiver en kasse frem, når de hører, hvad du 1) laver, 2) bor, 3) din alder, 4) din familiesammensætning?

Det har jeg… utallige gange.. og nu hvor jeg er ved at virkeliggøre en gammel drøm, så skal jeg lige love for, at der er er kasser og stereotypbilleder der slet ikke stemmer overens med de flestes opfattelse af mig!

Nysgerrig?

Er du parat til at møde det med et åbent sind? For som en af mine venner sagde "hvordan tror du, dine kunder vil tænke??"

Det ved jeg af gode grunde ikke - men jeg bliver ikke anderledes af, at jeg også laver noget andet - det ændre ikke på min tilgang til mit job i cphSTYLING, jeg bliver hverken et bedre eller dårligere menneske af det… det er bare med til at gøre mig glad og giver mig en mulighed for at udtrykke mig kunstnerrisk på en anden led, end jeg ellers gør.. og jeg er vild med det :-)

Vil du se?



Den har jeg lavet - dette er min aller første tatovering - jeg har tegnet gamle tatoveringer op, to gange før, men denne, som jeg også har tegnet selv, er min 100% fra bunden! Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har turde "springe ud" trods fordomme om, hvem der tatoverer og hvilke miljø osv osv! STORT KÆMPE AF HJERTET TAK til seje, seje Lou der har lagt krop til uden at sige et kny i de timer det tog og givet mig mulighed for at prøve at tatoverer - en drøm jeg har haft, siden jeg var barn.

Og meget sjovt - Lous kæreste havde fortalt om, at jeg skulle tatovere Lou til dem hun studerede med - hvoraf den ene ganske pudsigt var en af mine gamle kunder - der havde udbrudt, at så kunne jeg vel ikke designe/være stylist længere, når jeg nu tatoverede…

Det var de kasser!! Man kan åbentbart ikke være i flere på én gang ;-)

Har vi brug for de kasser? Hvad synes du?

Rigtig god, skøn og dejlig dag til dig! Husk, dit liv bliver kun bliver perfekt, hvis du synes det :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar